Problemer ved Tyrkisk/Bulgarsk grænse
Pga. nye krav til data registrering af lastbiler, samt IT problemer ved tolden, er der opstået lange ventetider ved den Tyrkiske/Bulgarske grænse, siden starten af året. Problemerne skyldes at visse biler mangler de informationer der nu stilles krav om, samt at toldens IT systemer også har været utilstrækkelig.
Kort sagt giver dette cirka dobbelt så lange ventetider som normalt, hvilket dermed også resulterer i forsinkelser i levering af forsendelser. Dette er noget som den Europæiske Speditørorganisation, CLECAT, er blevet involveret i og vi håber at der snart vil blive forbedringer, men indtil da, må der påregnes forsinkelser ved transport til og fra Tyrkiet.